Kaarsbergcentret Dr. Kaarsbergsvej 3, Sorø
Husorden:
Kaarsbergcentret har mange brugere, det er derfor vigtigt at alle overholder reglerne for brug af centret. Lokaler kan kun benyttes efter godkendelse af kontoret, skema for lån af lokaler findes på kontoret, og skal udfyldes med de ønskede oplysninger.
1. Adgang til centret.
Centret er åbent hverdage fra kl. 8. – 17. Fra kl. 13. lukkes hoveddøren dog automatisk, hvorefter brugere af centret kun har adgang med låsebrik. Lørdag og søndag kun adgang med låsebrik.
Hjertestarter findes lige uden for hoveddøren.
2. Overordnede regler for brug af Kaarsbergcentret
Der henstilles til at pladsen langs med centrets husmur holdes fri for parkering, så udryknings køretøjer og varelevering m.v. ikke generes, undtaget er de gule skråmarkeringer som kun er for el-scootere
o. lign. køretøjer. De to handicap båse må kun benyttes med synligt handicap skilt.
Hele centret er røgfrit område, rygning er kun tilladt udendørs.
3. Udlån af lokaler
Centret stiller lokaler til rådighed for foreninger/organisationer men ikke til kommercielt brug samt private. Centret er et tilbud til alle 60+ samt pensionister, førtidspensionister og efterlønsmodtagere.
4. Brug af lokaler
Efter brug stilles borde og stole på plads efter de givne retningslinjer.
Borde ryddes og aftørres efter brug.
Eventuelle ting som er spildt eller tabt på gulvet fjernes.
Ovenlysvinduer lukkes efter brug.
Ovenlysgardiner sættes tilbage i nederste position.
Gardiner trækkes til side.
Døre og vinduer skal lukkes når lokaler forlades.
Alt lys slukkes, og radiatorer sættes på 2. (varmesæsonen).
Evt. skader på inventar rapporteres til kontoret/bestyrelsen.
Alt affald skal lægges ud i de respektive affaldscontainere.
5. Brug af køkkener
Al service skal efter brug rengøres og sættes tilbage i de respektive skabe/skuffer.
Kaffemaskiner skal rengøres/skyldes og slukkes efter brug, termokander skyldes og aftørres inden de stilles på plads.
Instruktion for brug af opvaskemaskiner er opsat i de 2 køkkener, bruges komfur og/eller ovn skal disse også rengøres efter brug.
Viskestykker og karklude samles sammen efter brug og lægges i Egecentret på anvist plads.
Gulvet tørres evt. over efter brug.
Alt affald skal lægges ud i de respektive affaldscontainere.
Lys slukkes når lokalet forlades.
6. Andet
Køb af kaffe og the skal registreres med foreningens navn, antal poser/kander/kopper på det skema som findes i køkkenet ved gangen. Kaffe, (sukker/fløde og servietter er inkl.) og forefindes i køkkenet ved gangen. Bemærk! det er kun de små krus der anvendes til kaffe.
7. Øvrige oplysninger
Det er de sidste brugeres ansvar at alt lys er slukket i alle lokaler, også på toiletterne når bygningen forlades, samt at yderdøren er låst. Evt. fejl og mangler f.eks. på toiletterne rapporteres til kontoret/bestyrelsen.
8. Husk at der flere steder er opsat skilte med anvisninger vedr. brug af udstyr.
9. Der er ikke tilladt at benytte Egecentret som gennemgang til affaldscontainere
VIGTIGT! Hvis noget af vores inventar/køkkenudstyr/lydudstyr m.m. trænger til et gennemsyn eller reparation skal det meddeles til kontoret.
Kontaktpersoner findes på vores hjemmeside www.kaarsbergcentret-sorø.dk